Reklamer

Sangstjerne.NU
Bliv sangstjerne for en dag til din børnefødselsdag!
PolterabendEvent.DK
Prøv Rock-amok til din børnefødselsdag!

Skattejagt
Skattejagt er en af de klassiske og populære børnelege til en børnefødselsdag. Det vigtige i skattejagt er, at skatten skal findes, og at der er nogle poster undervejs. Hvor mange poster der er på ens skattejagt kan afhænge lidt af børnenes alder. For at man kan få den rigtige kode til at åbne skattekisten, er det vigtigt, at man har svarene fra alle posterne, så låsen kan åbnes, og skatten kan uddeles til børnene.

Rekvisitter til skattejagt
Rekvisitter kan variere lidt efter de ting man kommer til at bruge på posterne. Til skattekortet skal bruges papir, kaffe, hårtørrer. Naturligvis skal man også huske at købe en skat.

Sådan foregår skattejagt
I skattejagt kommer børnen igennem nogle poster, hvor der skal løses nogle opgaver. Når posterne og opgaverne er løst, får man udleveret skattekortet, og skatten kan findes. Man kan også vælge at udlevere en del af skattekortet ved hver post, så man har det samlede skattekort, når man har været ved alle poster. Når man har samlet skattekortet, kan skatten findes. Det er vigtigt, at skatten er gemt godt, så man ikke tilfældigvis finder den, mens man går mellem de forskellige poster.


Skattejagt - Børnelege

Skattekort:
For at få skattekortet til at se gammelt ud, kan man evt. brænde det i siderne med en lighter. Dernæst kan man krølle skattekortet lidt og evt. pensle det med noget kaffe. Man kan tørre det med en hårtørrer, før man fortsætter penslingen af skattekortet. Skattekortet skal være en grov skitse af boligen, parken, skoven, eller der man nu vælger at lave sin skattejagt. Det er vigtigt at vælge et sted, som har klart definerede peglemærker. Man kan evt. vælge at klippe skattekortet i nogle veldefinerede stykker, som først skal samles af børnene, før skattejagten kan starte.