Reklamer

Sangstjerne.NU
Bliv sangstjerne for en dag til din børnefødselsdag!
PolterabendEvent.DK
Prøv Rock-amok til din børnefødselsdag!

Kuglepen i flaske
Børnelegen kuglepen i flaske er sjov både for børn og voksne, og børnelegen kan bruges på et hvilket som helst tidspunkt under børnefødselsdagen. Man kan vælge at lave børnelegen som en konkurrence, hold A mod Hold B, som individuel konkurrence eller bare for sjov.

Rekvisitter til kuglepen i flaske
I denne børneleg kræves ganske få rekvisitter. 2 kuglepenne, gerne med hank, 2 flasker og 2 stykker snor. Snoren bindes fast på kuglepennen forinden.

Sådan foregår kuglepen i flaske
Børnelegen går ud på at få kuglepenne ned i flasken hurtigst muligt. Hvis I er 2 personer, som dyster mod hinanden, har I derfor brug for 2 flasker, 2 kuglepenne og 2 stykker snor. Den ene ende af snoren bindes fast i kuglepennen, og den anden bindes fast bag på personen. Flaskerne sættes mellem benene på deltagerne. Når dommeren siger start, gælder det om for de 2 personer at få kuglepennen ned i flasken hurtigst muligt, naturligvis uden at røre kuglepennen med hænderne. Snoren skal have en længde, så kuglepennen svæver lige højt over flaskerne ved oprejst stilling for begge personer. Den person, som først får kuglepennen ned i flasken, har vundet konkurrencen. Det kan være en fordel at fylde lidt vand i flaskerne, så man undgår, at de vælter.


Kuglepen i flaske - børneleg